kalender

Sæsonen 2019 nærmer sig sin afslutning, selvom der stadigvæk er VM i Split for U21 og Århusmesterskab, som nogle aktive deltager i.

Ellers er der for de fleste aktive træningssamlinger, vintertræning og naturligvis lejren i Oure i uge 42.
4.7 sejlerne starter allerede på lørdag og lejren slutter på tirsdag i uge 42.
Radial og standard sejlerne starter så onsdag og er på Oure resten af ugen.

Ved siden af rigtig meget sejlads er det nu også tid at se på næste års aktiviteter – i hvert fald få et
overblik og gerne begynde at blive enige med sejlerkammeraterne, hvad man vil satse på i 2020.

Både for Dansk Sejlunion (Jan vil hjælpe Jer i uge 42) og for LAD er det vigtigt at vide, hvilke stævner der satses på,
så mulighed for support med følgebåde og coaches kan planlægges så tidligt som muligt. LAD og DS arbejder tæt sammen
og ligesom i 2019 vil DS fokusere på U19 og U21 sejlerne, mens LAD tager sig af 4.7 sejlerne med henblik til at
sikre så godt som mulig support til de stævner og aktiviteter, sejlerne bliver enige om.

Vedlagt en oversigt over stort set alle relevante stævner for 2020 inddelt per aldersgruppe.

Der er alle EM og VM med, og ellers en masse gode stævner i nærområdet (dvs 3-500 km omkring Danmark), som det er nemt at komme til.

Snak med hinanden, om de stævner der er i kalenderen.

På det tredje sheet/ark i Excel regnearket (Årskalender) er der en oversigt per måned, som gør det lidt nemmere at overskue.
Bemærk at der skal VÆLGES mellem de mange muligheder der er.

Link til kalender her

God sejlads og god planlægning.

Hilsen

Michael

 


Joomla! fejlsøgningskonsol

Session

Profilinformation

Hukommelsesforbrug

Database forespørgsler